Montageguide

Sådan monteres et drivhus

Home » Hjælp & support » Montageguide

GUIDE: DRIVHUSMONTAGE

SÅDAN MONTERES ET DRIVHUS

montageguide-hero-circle_03

At samle og montere et drivhus er en ‘gør-det-selv’-opgave.
Alternativt kan man vælge at tilkøbe montage hos Juliana. Priser på montage fremgår af de enkelte produktsider her på hjemmesiden eller i Julianas brochure.

 

Hvis man vælger selv at udføre montagearbejdet, skal man med et ‘normalt’ drivhus typisk afsætte 2-3 dage – og man skal planlægge opgaven realistisk.

F.eks. skal man punktstøbe fundamentet fast på en jævnt planeret overflade og afvente, at cementen tørrer, før man monterer selve huset.

Juliana har her udarbejdet en visuel guide som et hjælpemiddel til, hvordan du monterer dit nye Julianadrivhus. Tag altid udgangspunkt i montagevejledningen, der følger med huset og supplér med denne guide, så vil du være godt på vej.

Guiden tager udgangspunkt i disse 3 faser af monteringsprocessen:

 

1. Etablering af fundament
2. Montage af profiler
3. Isætning af glas eller polycarbonat

Guiden tager udgangspunkt i et standard firkantet drivhus, men principperne er de samme for stort set alle huse.

Etablering af fundament

Sådan nedstøber du og monterer et drivhus fundament.

Åbn guide

Montage af profiler

Sådan samler og monterer du profilerne
i et drivhus.

Åbn guide

Isætning af glas

Sådan klargører og isætter du glas
i et drivhus.

Åbn guide

Isætning af polycarbonat

Sådan klargører og isætter du polycarbonat i drivhuset.

Åbn guide

Etablering af fundament


270x174-importantVIGTIGT: FØR DU STARTER

Det er vigtigt at drivhuset monteres på et stærkt fundament der er forankret godt i jorden.

Det skal være i vater og i vinkel, ellers kan det besværliggøre montagen af drivhuset, specielt isætning af glas eller polycarbonat. Så gør dig umage med støbningen af fundamentet. Herunder finder du en generel trin for trin guide til hvordan du opsætter dit fundament.

270x174_0002s_0000_base-step-1

TRIN 1: KLARGØRING AF OMRÅDET

Start med at klargøre området, hvor drivhuset skal stå. Det er vigtigt, at det er ryddet og jævnt.

270x174_0002s_0001_base-step-2

TRIN 2: KONTROLLÈR FUNDAMENTET

Du modtager fundamentet indpakket i klar folie. Kontroller at det ikke er beskadiget.

270x174_0002s_0003_base-step-4

TRIN 3: TJEK MODEL & STRL.

Fundamentet er mærket med et modelnavn og størrelse. Kontroller at du har fået det rigtige fundament leveret.

270x174_0002s_0002_base-step3

TRIN 4: TJEK FUNDAMENTETS MÅL

Kontroller at målene på fundamentet stemmer, inden du samler det og støber det fast.

Målene findes i montagevejledningen.

270x174_0002s_0004_base-step-5

TRIN 5: SAML FUNDAMENTET

Saml fundamentet med det medfølgende nedstøbningsjern.

Fundamenter over 9 m2 får monteret yderligere nedstøbningsjern inderst på siderne. Dertil bruges de lange bolte.

270x174_0002s_0005_base-step-6

TRIN 6: PLACÈR FUNDAMENTET

Placer fundamentet på den plads, hvor drivhuset senere skal stå.

270x174_0002s_0006_base-step-7

TRIN 7: LAV DIAGONALMÅL

Lav diagonalmål på fundamentet, så det kommer i vinkel. De to diagonalmål skal være ens.

270x174_0002s_0008_base-step-9

TRIN 8: AFMÆRK HJØRNER

Placer en pind ved hvert nedstøbningsjern, så du ved hvor du skal grave/bore, og fjerner derefter fundamentet.

270x174_0002s_0008_base-step-9

TRIN 9: BOR / GRAV HULLER

Grav eller bor de huller, hvor fundamentet skal støbes ned. Hullerne skal være min. 80 cm dybe, så fundamentet kommer ned i frostfri dybde.

Når rørene er sat i kommes lidt sand i bunden af rørene. Når man skal nivelere fundamentet ud, kan man løfte lidt op i røret, så sandet kan løbe ud, og røret hæves derfor.

270x174_0002s_0009_base-step-10

TRIN 10: BØJ NEDSTØBNINGSJERN

Inden du fører nedstøbningsjernene ned i røret bukkes de i enden, så der er bedre hold når det støbes fast.

270x174_0002s_0010_base-step-11

TRIN 11: TJEK VATER & KRYDSMÅL

Vater fundamentet ud og lave diagonalmålene igen, så der er både i vater og vinkel.

Du skal være meget omhyggelig med dette, da det kan besværliggøre montagen af drivhuset, glas og polycarbonat, hvis det ikke er i orden.

270x174_0002s_0011_base-step-12

TRIN 12: KOM CEMENT I HUL & LAD HÆRDE

Kom cement i rørene og lad det hærde et døgns tid.

Lad være med at komme for meget vand i cementblandingen. Jo mindre vand, desto stærkere cement.

270x174_0002s_0012_base-step-13

FUNDAMENTET ER KLART

Så er fundamentet færdigt og klar til montage af drivhuset.

FLERE GUIDES

Montage af profiler


270x174-importantVIGTIGT: FØR DU STARTER

Inden du starter montagen af dit drivhus, er det vigtigt, at du får læst montagevejledningen grundigt igennem, og sat dig ind i hvordan du skal montere drivhuset.

Man kan godt samle drivhuset alene, men det er en fordel at være to. Især når gavle og sider skal sættes sammen. Man skal forvente, at det tager ca. 1 dag at samle profilerne.

270x174_0001s_0000_profiles-step-1

TRIN 1: KONTROLLÈR PAKKEN

Start med at kontrollere at du har modtaget den rigtige drivhus
Profilerne kommer pakket i karton (1 eller flere).

Kontroller inden du pakker det ud, at du har modtaget det rigtige drivhus.

270x174_0001s_0001_profiles-step-2

TRIN 2: DAN DIG OVERBLIK OVER PROFILER

Få overblik over drivhusets profiler – gavle først
Man starter med at samle gavlene.

For at få et overblik lægges profilerne ud, inden du begynder at skrue dem sammen.

Når det er gjort, starter man med at skrue dem samme i den rækkefølge, der er nævnt i vejledningen.

270x174_0001s_0003_profiles-step-3

TRIN 3: SAMLEDE GAVLE STILLES TIL SIDEN

Samlede gavle stilles af vejen
Når gavlene er samlet stilles de til side.

270x174_0001s_0004_profiles-step-4

TRIN 4: NU SAMLES DRIVHUSETS SIDER

Nu samles drivhusets sider
Siderne samles på samme måde som gavlene.

270x174_0002s_0003_profiles-step-5

TRIN 5: GAVLE & SIDER SAMLES

Gavle og sider samles på et plant underlag. Når de er samlet løftes drivhuset op på fundamentet.

Har du ikke en ekstra plads kan du samle drivhuset direkte på fundamentet, men det er ikke helt så nemt.

For at lette samlingen af sider med gavle, er det en god ide at løsne skruerne i hjørnerne på gavlen, så du kan skubbe lidt på profilerne til de kommer i hak.

270x174_0001s_0006_profiles-step-6

TRIN 6: FASTGØR DRIVHUSET TIL FUNDAMENTET

Har du købt et Juliana stålfundament, fastgøres drivhuset dertil med de medleverede J-beslag. J-beslagets buk trykkes ind under fundamentet og fastgøres med drivhusets nederste bolt.

Støber du selv et fundament, eller bruger træfundament, skal drivhuset fastgøres med en skrue for hver sektion i drivhusets bundramme.

270x174_0001s_0007_profiles-step-7

TRIN 7: DRIVHUSETS TAGRYG MONTERES

Tagryggen monteres.

Løs boltene i toppen af gavlen, så der er mulighed for at skubbe lidt til profilerne til tagryggen er kommet på plads.

270x174_0001s_0008_profiles-step-8

TRIN 8: TAGTREMMER MONTERES

Tagtremmerne monteres i tagryg og tagrende.

Husk ekstra bolte de steder, hvor vinduerne skal monteres.

270x174_0001s_0009_profiles-step-9

TRIN 9: SAMLING AF VINDUER

Så skal vinduerne samles.

Vinduesprofilerne i Premium samles omkring glasset/polycarbonaten.

Ved andre modeller samles profilerne først og glas/polycarbonat limes fast ved hjælp af silicone.

270x174_0001s_0010_profiles-step-10

TRIN 10: SKUB VINDUESLISTE PÅ PLADS

Vinduets hængselsliste skubbes ind i drivhusets tagryg ude fra, og skubbes hen til den sektion, hvor du ønsker det skal sidde.

Den kan være en hjælp at smøre listen med olie.

270x174_0001s_0011_profiles-step-11

TRIN 11: DRIVHUSDØREN SAMLES

Så er det tid til at samle døren.

Profilerne lægges ud for at få et ordentligt overblik, inden du samler dem.

Premium døren samles omkring glas/polycarbonat, hvor andre modeller får glas/polycarbonat limet fast med silicone.

270x174_0001s_0012_profiles-step-12

TRIN 12: TJEK VATER & DIAGONALMÅL

Inden du monterer døren/dørene er det vigtigt, at du har sørget for at drivhuset er i lod og vatter, samt at du har taget diagonalmål, så drivhuset også er i vinkel.

270x174_0001s_0013_profiles-step-13

TRIN 13: DRIVHUSDØREN MONTERES

Døren/dørene monteres i drivhuset.

Nu er drivhuset klar til at få monteret glas eller polycarbonat.

FLERE GUIDES

Isætning af glas


270x174-importantVIGTIGT: FØR DU STARTER

Når du skal montere glas er det vigtigt at du bruger handsker, så du ikke skærer dig.

Start med at montere glasset i taget, derefter siderne og til sidst gavlene. I monteringsvejledningen fremgår det hvilke glas der skal monteres hvor, med angivelse af mål.

270x174_0001s_0000_glass-step-1

TRIN 1: AFFEDT MED ACETONE

Start med af affedte aluminiumsprofilerne med Acetone.

Det er nødvendigt for at siliconen kan binde.

270x174_0001s_0001_glass-step-2

TRIN 2: PÅFØR SILICONE JF. MONTAGEVEJLEDNING

Derefter påføres en ca. 3 mm silikonestreg på de lodrette profiler markeret med en stiplet streg i montagevejledningen.

Anvendes mere end anbefalet, kan man købe ekstra tuber. Det skal være syrefri silikone.

270x174_0001s_0002_glass-step-3

TRIN 3: GLAS AFFEDTES

Glasset affedtes også med Acetone, så optimal vedhæftning opnås.

270x174_0001s_0003_glass-step-4

TRIN 4: GLASSET TRYKKES FAST

Glasset trykkes fast i silikonen.

270x174_0001s_0004_glass-step-5

TRIN 5: FLUEBEN ISÆTTES (1)

Fluebenene (glasclips) monteres ved at det ene “ben” presses ind under tremmen og holdes fast med en finger. Det lille buk placeres imellem glas og aluminiumsprofil.

270x174_0001s_0006_glass-step-6

TRIN 6: FLUEBEN ISÆTTES (2)

Det andet “ben” presses under tremmen med den anden hånd, således at det andet lille buk placeres imellem glas og aluminiumsprofilert, og det brede buk støtter ovenpå glasset.

Der monteres 4 flueben i de nederste stykker glas, men KUN 2 stk. i de overlappende stykker glas. I de overlappende stykker glas skal fluebenene monteres i den øverste 1/3 del, ellers presser de for meget på glasset og som derfor kan gå i stykker.

270x174_0001s_0006_glass-step-6

TRIN 7: GLASHOLDERE MONTERES

Der placeres 2 stk. glasholdere imelle de overlappede stykker glas.

Buk det en lille smule inden du hænger det på det nederste stykke glas, så er det lettere at få fat i når det skal bukkes helt om.

270x174_0001s_0007_glass-step-8

TRIN 8: TJEK GLASHOLDERE

Når du har hængt 2 stk. på det nederste stykke glas, kan du montere det overlappende stykke glas.

270x174_0001s_0008_glass-step-9

TRIN 9: ISÆT ØVERSTE GLAS

Det overlappende stykke glas presses helt op i aluminiumsprofilerne og trykkes ind, så silikonen binder.

270x174_0001s_0009_glass-step-10

TRIN 10: GLASHOLDERE BUKKES & SIDSTE FLUEBEN ISÆTTES

Glasholderne bukkes helt om, og holder således glasset på plads.

2 stk. flueben monteres i øverste 1/3 af glasset.

270x174_0001s_0010_glass-step-11

AFSLUTTENDE GODE RÅD

Så er glasset monteret.

Skulle der gå et i stykker, kan det skæres frit med en hobbykniv. Husk at rense profil og glas med acetone inden der sættes et nyt i.

FLERE GUIDES

Isætning af polycarbonat


270x174-importantVIGTIGT: FØR DU STARTER

Polycarbonat er meget hurtig og let at montere. Det er plader i hele længder, der monteres med plastlister.

I montagevejledningen kan du se hvor pladerne og listerne skal monteres. Til montagen skal bruges acetone, sandpapir og en lille sav, hobbykniv eller “saks”.

Man starter med at montere taget, derefter siderne og til sidst gavlene.

270x174_0000s_0000_poly-step-1

TRIN 1: AFFEDT DRIVHUS PROFILER

Profilerne affedtes med Acetone for at sikre, at silikonen hæfter godt til huset.

270x174_0000s_0001_poly-step-2

TRIN 2: KONTROLLÉR HVAD DER ER YDERSIDE PÅ POLY PLADEN

Polycarbonatpladerne er kun UV-beskyttet på den ene side. Den er markeret med en label.

Det er vigtigt at du montere polypladerne rigtigt, ellers guldner de og mørner efter et par år.

270x174_0000s_0002_poly-step-3

TRIN 3: FJERN BESKYTTELSESFOLIEN

Polycarbonatpladerne leveres med beskyttelsesfolie, som aftages inden pladerne monteres i drivhuset.

270x174_0000s_0003_poly-step-4

TRIN 4: LAD LABEL SIDDE PÅ YDERSIDE

Lad den label sidde, der markerer den side af polycarbonatpladen, der skal vende udad.

270x174_0000s_0004_poly-step-5

TRIN 5: SLIB KANTEN PÅ POLYPLADEN

Slib kanten af polycarbonatpladerne i siden. På den måde får silikonen bedst fast, når den skal limes fast.

270x174_0000s_0005_poly-step-6

TRIN 6: FASTGØR DRIVHUSET TIL FUNDAMENTET

En 3 mm tyk silikonestribe trykkes ud på sideprofilerne.

270x174_0000s_0006_poly-step-7

TRIN 7: AFSLUTNINGSLISTER MONTERES

I toppen af sektionerne monteres afslutningslister. Den “tunge” der er i listen presses ind over profilet i toppen.

Det kan være at listen skal tilpasses, specielt i gavlene.

270x174_0000s_0007_poly-step-8

TRIN 8: LISTER MONTERES I BUNDKANTEN

Ligeledes monteres afslutningslister i bunden af sektionerne.

270x174_0000s_0008_poly-step-9

TRIN 9: POLYPLADEN ISÆTTES FØRST NEDERST

Polycarbonatpladerne monteres ved at pladen først presses ned i den nederste afslutningsliste.

HUSK: Vend den rigtige side udad på polycarbonatpladen. Den side der har en label på sig.

270x174_0000s_0009_poly-step-10

TRIN 10: POLYPLADE PRESSES DEREFTER FAST ØVERST

Derefter presses polycarbonatpladen ind i den øverste afslutningsliste.

HUSK: Vend den rigtige side udad på polycarbonatpladen. Den side der har en label på sig.

270x174_0000s_0010_poly-step-11

TRIN 11: MONTAGELISTER I SIDER FASTKLIKKES

Derefter presses montagelisterne fast i siderne.

Man starter nedefra og trykker dem fast opad. Der presses til de siger “klik”, så er de fastmonteret.

270x174_0000s_0012_poly-step-13

TRIN 12: FJERN LABEL

Når polycarbonatpladen er monteret med samtlige lister, kan den label fjernes, hvorpå der står hvilken side af polycarbonatpladen, der skal vende udad. Nu er polypladerne isat.

FLERE GUIDES