Nyheder

fra Juliana Drivhuse

Home » Om Juliana » Nyheder

SENESTE NYT

FRA JULIANA DRIVHUSE

oase88

Stor succes får en lillesøster

 
Dato: 11. oktober 2016
Julianas nye drivhus Oase 13,5 er blevet taget så vel imod af kunderne, at firmaet bag nu lancerer en lillesøster, Juliana Oase 8,8. Den lille ny er en kvadratisk perle til dem, der har mindre plads i haven, men stadig ønsker et unikt uderum.

I foråret lancerede Juliana Drivhuse et nyt drivhus i absolut særklasse ‐ Juliana Oase 13,5 kvm. Et nyt kvadratisk drivhus, der emmer af luksus og lysthusstemning. Med den nye model ønskede Juliana Drivhuse at give kunderne en ny drivhusoplevelse – et rum, hvor mulighederne var mange og begrænsningerne få. Og kunderne har fra første dag været vilde med Julianas Oase.

“Der har været stor interesse for drivhuset med den store rumfølelse, så derfor er vi allerede nu klar med en lillesøster. Den store Oase er et helt unikt drivhus, men det kræver også en have af en vis størrelse. Med den nye mindre model ønsker vi at give endnu flere haveejere mulighed for at få deres egen lille Oase i haven,” siger Nikolaj Stærmose, Direktør hos Juliana Drivhuse.

Forudbestil og få montage til halv pris
Lørdag 15. oktober 2016 har fire drivhuscentre landet over premiere på Julianas nye Oase 8,8. Her kan interesserede komme forbi til et kig og en snak med en af vores kyndige medarbejdere. Fra denne dag kan Oase 8,8 også forudbestilles, og bestiller kunden i oktober, monterer Juliana drivhuset til halv pris, nemlig 7.500 kr.
Vejledende udsalgspris fra kr. 25.999 Levering fra uge 2, 2017

Til villahave eller byrum
Rundt om i byerne skyder urban gardening op. Gårdmiljøerne blomstrer og fællesskaber om udeliv og dyrkning vinder frem. Uanset om du har en lille byhave, en hyggelig fællesgård, en villahave, en solrig terrasse eller en anden egnet plads, så kan den nye Oase 8,8 danne rammen om hyggelige stunder, klassisk drivhus‐dyrkning eller ren afslapning – en naturlig oase.
Med Oase går æstetik og funktionalitet op i en højere enhed. Her er tale om et produkt i absolut topklasse, der sikrer dine drømme om samvær og udeliv mange år ud i fremtiden.

For yderligere information kontakt ag@juliana.com

Fra 15. oktober kan du se den nye Oase fra Juliana hos Juliana Drivhuscenter Odense, Juliana Drivhuscenter København, Juliana Drivhuscenter Holstebro og Juliana Drivhuscenter Århus

 

 

Juliana city greenhouse

Dyrk under glas på din altan eller i gårdhaven

 
Dato: 30. maj 2016
Plads er ingen hindring, hvis du ønsker selv at dyrke chili, krydderurter eller cherrytomater. Det nye City Greenhouse fra den danske producent Juliana Drivhuse er klar med en løsning.

I disse år skyder der et væld af nye altaner op på danske etageejendomme. Og det giver god mening, for det er muligheden for at dyrke udelivet, når man bor i lejlighed. Med udgangspunkt i disse nye altaner har Juliana designet et nyt altandrivhus, der giver mulighed for at gøre altanen til en forsyningsplatform af friske grøntsager og krydderurter.

Ud over et unikt design i flotte sortlakerede profiler, og 4 mm tykt hærdet sikkerhedsglas, har City Greenhouse en række lækre detaljer. I front giver de to skydelåger nem adgang til de specielle hylder, hvori man kan undervande, så det er nemmere at holde liv i basilikum og timian. Der findes ligeledes tre praktiske kroge, hvor man kan hænge sine redskaber eller havehandsker. Nederst i drivhuset er der indrettet et opbevaringsrum, der også kan bruges til forspiring. Det er endda muligt at fjerne de trælameller der deler det øverste og det nederste rum, og således få plads til en agurkeplante.

City Greenhouse er fremstillet på Julianas fabrik i Odense er på markedet fra uge 16, og har en vejledende pris på 3.995,- kr. Se mere på www.juliana.com eller ring 66 11 18 11 og få oplyst nærmeste forhandler.

Forhør dig hos den nærmeste forhandler.

Bestil Julianas brochuremateriale eller læs mere om City Greenhouse

 

Oase – en kvadratisk perle i haven

 
Dato: 19. januar 2016
For første gang lancerer Juliana et drivhus, der kombinerer dyrkning med driverliv. Oase er det ideelle uderum til den kvalitetsbevidste livsnyder.

Dyrk citronmelisse og squash, og lad dig synke ned i en behagelig stol med avisen. Den nye Oase fra Juliana er designet til begge dele. Her er drivhuset, hvor du både dyrker ro og lader planterne gro.

“Drivhuset gennemgår i disse år en udvikling fra at være et hus, hvor folk udelukkende har krukker og plantesække fulde af tomater, agurker og krydderurter til at være et rum, hvor man i lige så høj grad planter sig selv og familien om bordet eller i bløde stole – altså et rekreationsrum, hvor familien kan lade op,” siger Nikolaj Stærmose, Direktør hos Juliana Drivhuse.

Perfekt indeklima, udenfor

Det er første gang, at Juliana lancerer et drivhus, der i sit udgangspunkt er skabt til at kombinere grøntsagsdyrkning med lysthusstemning. Den kvadratiske form gør det let at indrette, og med en sidehøjde på godt to meter giver Oase fornemmelsen af et rigtigt uderum. Den dobbelte stalddør betyder, at der er nem adgang til huset både med eller uden trillebør og gør det samtidig let at skabe et stor og direkte åbning ud til haven på de varme sommerdage.
Endelig sørger den funktionelle tagventilation for et godt og stabilt indeklima i huset.

Oase måler 368×368 cm, og er med Julianas stærke profilkonstruktion et robust hus, der fremstår elegant og moderne. Drivhuset har to sidevinduer og fås i to farvevarianter sort og aluminium samt sort og antracitgrå. Oase har 3 mm. hærdet glas i hele baner, hvilket giver huset en æstetisk finish, der er i en klasse for sig.
Det er desuden muligt at tilkøbe et sortlakeret stålfundament, der gør det nemt at montere drivhuset.
Forhør dig hos den nærmeste forhandler.

Bestil Julianas brochuremateriale eller læs mere om Juliana Oase

 

Nye Juliana tilbehør – Juliana Regnvandsopsamler og Kapilærkasseskjuler

 
Dato: 3. januar 2015
Juliana Drivhuse har udviklet en regnvandsopsamler, der kan integreres med dit drivhus. Når du sparer vand, er det godt for miljøet og for din pengepung.

De fleste regnvandstønder er ikke særligt kønne. Derfor har Juliana designet en regnvandsopsamler, der er både funktionel og pæn at se på. Beholderen har plads til 100 liter vand, og det er et godt supplement til vanding af planter både i og uden for drivhuset. Den praktiske taphane gør det nemt at få den ønskede mængde vand.

Til regnvandsopsamleren medfølger et koblingssæt, der gør det nemt at koble den til de gængse Juliana drivhuse. Den vejledende udsalgspris er 1.999,- kr.

En kapilærkasse er en fantastisk opfindelse, der hjælper med at holde liv i tomater og agurker i drivhuset, men den er ikke særligt køn.

En tomat- eller agurkplante kræver utrolig meget vand, og derfor er en kapilærkasse utrolig funktionel. Mange andre har fundet på at fremstille en skjuler til den hvide kasse, men Julianas design er unikt, og Odense-virksomheden har samtidig fundet en løsning, så også kassens øvre del er skjult.

Den lækre skjuler er fremstillet på fabrikken i Odense af sortlakerede aluminiumsprofiler og stålplader. Den vejledende udsalgspris er 999,- kr. Forhør dig hos den nærmeste forhandler.

Bestil Julianas brochuremateriale eller læs mere om Juliana Regnvandsopsamler samt Kapilærkasseskjuler.

Juliana Veranda – et nyt vægdrivhus

 
Dato: 3. januar 2015
Et drivhus op ad en mur har den helt specielle evne, at den varme, der opsamles i løbet af dagen, holder huset varmt i mange timer, efter solen er gået ned. Det kan både planter og mennesker nyde godt af

Odense-virksomheden Juliana Drivhuse lancerer i år et helt nyt vægdrivhus, der har fået navnet Juliana Veranda. Modellen fås i tre størrelser: 4,4 m², 9,8 m² og 12,9 m². Man kan vælge imellem to farvevarianter: Alu/sort og antracit/sort. I begge varianter er det døre, vinduer samt diverse samlebeslag, der er sortlakerede som standard.

Juliana Veranda leveres med 3 mm hærdet glas i hele baner i siderne og 10 mm perlehvid polycarbonat i taget. Taghældningen er 11 grader, og det er muligt at montere huset direkte på en husmur eller på et udhæng. I sidstnævnte tilfælde er det nødvendigt selv at aflukke stykket fra udhænget og ind til selve husmuren. Find den nærmeste forhandler, og ønsker du at se Verandaen udstillet, kan du ringe til tlf.: 66 11 18 11 og få information om, hvor den nærmeste udstilling befinder sig.

I fronten af Juliana Veranda ses et af Julianas kendetegn, nemlig den dobbelte stalddør. Den brede døråbning og det lave dørtrin giver nem adgang til drivhuset, også med trillebør eller kørestol.

Juliana Veranda leveres med 40 mm nedløb og en stor tagrende. I hver af husets gavle er der placeret et vindue, der sikrer god udluftning.

Bestil Julianas brochuremateriale eller læs mere om Juliana Veranda.

Juliana Orangeri – en grøn oase i haven

 
Dato: 2. januar 2015
At det gammelkendte drivhus i disse år har fået ny funktionalitet understreges i høj grad med det nye Juliana Orangeri. Rummelighed, design og funktionalitet går op i en højere enhed.

Hos Odense-virksomhed Juliana Drivhuse er der fuld gang i udviklingsarbejdet i disse år. Virksomheden har designet og udviklet et helt nyt profilsystem i aluminium, der er grundlaget for de nye modeller, der er lanceret de sidste par år. I 2015 er turen så kommet til et Juliana Orangeri, der er en smuk ramme om det skønne liv i haven.

”Som altid når vi lancerer en ny model, er vi spændte på, hvad forbrugerne synes om produktet”, fortæller virksomhedens daglige leder Nikolaj Stærmose. Den første produktion af modellen kørte på fabrikken i Odense i december i fjor, og de første ordrer er kommet i hus. Orangeriet produceres til lager og kan leveres direkte til forbrugeren overalt i Danmark inden for otte hverdage. På forhandleroversigten kan man finde den nærmeste forhandler, og ønsker man at se orangeriet udstillet, kan man ringe til tlf.: 66 11 18 11 og få information om, hvor den nærmeste udstilling befinder sig.

Juliana Orangeri leveres med 3 mm tykt hærdet glas i hele baner. Det giver huset et smukt udseende sammenlignet med det traditionelle, delte glas. Samtidig får man ekstra styrke og sikkerhed, hvis uheldet skulle være ude. Hærdet glas splintrer nemlig i meget små stykker, som en bilrude, hvorimod almindeligt drivhusglas knækker i store stykker med øget risiko for at skære sig.

Det er muligt at vælge imellem to farvevarianter: Sort/alu eller antracit/sort. I begge varianter er det døre, vinduer samt diverse samlebeslag, der er sortlakerede som standard. Til husets fire vinduer kan man tilkøbe automatiske vinduesåbnere, så man ikke selv skal huske at lufte ud. Husets store tagrende og de medfølgende nedløbsrør sikrer afvanding fra det store tagareal.

Bestil Julianas brochuremateriale eller læs mere om Juliana Orangeri.