Juliana

1: Montage af fundament

Det er vigtigt at drivhuset monteres på et stærkt fundament der er forankret godt i jorden. 

Det skal være i vater og i vinkel, ellers kan det besværliggøre montagen af drivhuset, specielt isætning af glas eller polycarbonat.

Så gør dig umage med støbningen af fundamentet.

Herunder finder du en generel trin for trin guide til hvordan du opsætter dit fundament.

Guiden nedenfor tager udgangspunkt i drivhusmodellen Premium, men principperne er de samme for langt de fleste drivhusmodeller.

Du skal bruge...

Udstyr til samling af fundament
Til montage af et fundament skal du bruge:

  • Rør til nedstøbning (plast eller beton min. 10 cm Ø)
  • Vaterpas
  • Cement og grus
  • Spade eller pælebor
  • Målebånd
  • Tang
  • 10 mm fastnøgle
  • Evt. Juliana Start-Mix (Topnøgle)

TRIN 1: KLARGØRING AF OMRÅDET

Klargør områdetStart med at klargøre området, hvor drivhuset skal stå. Det er vigtigt, at det er ryddet og jævnt.

TRIN 2: KONTROLLÈR FUNDAMENTET


Kontrollér fundamentetDu modtager fundamentet indpakket i klar folie. Kontroller at det ikke er beskadiget.

TRIN 3: TJEK MODEL & STRL.

Tjek fundament model og størrelse
Fundamentet er mærket med et modelnavn og størrelse. Kontroller at du har fået det rigtige fundament leveret.

TRIN 4: TJEK FUNDAMENTETS MÅL

Tjek mål
Kontroller at målene på fundamentet stemmer, inden du samler det og støber det fast.

Målene findes i fundamentets vejledning.

TRIN 5: SAML FUNDAMENTET

Saml fundamentet
Saml fundamentet med det medfølgende nedstøbningsjern.

Fundamenter over 9 m2 får monteret yderligere nedstøbningsjern inderst på siderne. Dertil bruges de lange bolte.

TRIN 6: PLACÈR FUNDAMENTET


Placér fundamentet
Placer fundamentet på den plads, hvor drivhuset senere skal stå.

TRIN 7: LAV DIAGONALMÅL


Lav diagonalmål på fundamentet, så det kommer i vinkel. De to diagonalmål skal være ens.

TRIN 8: AFMÆRK HJØRNER


Afmærk hjørner
Placer en pind ved hvert nedstøbningsjern, så du ved hvor du skal grave/bore, og fjerner derefter fundamentet.

TRIN 9: BOR / GRAV HULLER


Bor huller og især rør
Grav eller bor de huller, hvor fundamentet skal støbes ned. Hullerne skal være min. 80 cm dybe, så fundamentet kommer ned i frostfri dybde.

Når rørene er sat i kommes lidt sand i bunden af rørene. Når man skal nivelere fundamentet ud, kan man løfte lidt op i røret, så sandet kan løbe ud, og røret hæves derfor.

TRIN 10: BØJ NEDSTØBNINGSJERN


Buk nedstøbningsjern
Inden du fører nedstøbningsjernene ned i røret bukkes de i enden, så der er bedre hold når det støbes fast.

TRIN 11: TJEK VATER & KRYDSMÅL

Tjek vater og krydsmål
Vater fundamentet ud og lave diagonalmålene igen, så der er både i vater og vinkel.

Du skal være meget omhyggelig med dette, da det kan besværliggøre montagen af drivhuset, glas og polycarbonat, hvis det ikke er i orden.

TRIN 12: KOM CEMENT I HUL & LAD HÆRDE


Fyld cement i hullet
Kom cement i rørene og lad det hærde et døgns tid. 

Lad være med at komme for meget vand i cementblandingen. Jo mindre vand, desto stærkere cement.

FUNDAMENTET ER KLART


Så er fundamentet klart til drivhus montagen
Så er fundamentet færdigt og klar til montage af drivhuset.

VIDERE TIL NÆSTE TRIN

Videre til Trin 2