|
Få glæde af din udestue |
| Mange har kun glæde af deres udestuer i foråret, om efteråret eller på de kølige sommeraftener. Men med små, enkle midler kan du også få glæde af din udestue på solrige sommerdage. Vinduer og døre. Når solen skinner, bliver der meget hurtigt varmt i en udestue. Derfor er det vigtigt, at der er mulighed for at få ledt varmen ud og få den friske og kølige luft ind. Vinduer og døre sikrer en god ventilation. Automatisk vinduesåbner eller ventilator. Det er nok de færreste, der har tid og mulighed for at åbne og lukke vinduerne efterhånden, som det bliver varmere eller koldere i udestuen. Med en automatisk vinduesåbner, der fungerer ved hjælp af solens varme, har du en hjælper, der sørger for det helt af sig selv. Har du ikke mulighed for at montere vinduer i taget, er en soldreven ventilator et rigtigt godt alternativ. Den styres af solceller, der afhængig af solens intensitet styrer, hvor meget luft den skal suge ud af udestuen. |
|
| Skygge fra træer. Det er solens stråler, der opvarmer udestuen, og når sommersolen virkelig steger, er den mest effektive køling af udestuen skygge. Plant et trå på sydsiden af udestuen, som vil give skygge midt på dagen. Om foråret eller efteråret, når der ikke er blade på træerne, kommer der sol nok igennem til at opvarme den kolde udestue. Gardiner. Har du ikke noget stort skyggetræ, er et godt alternativ gardiner eller lameller evt. med varmereflekterende "sølvtråde". Gardinerne kan ikke gøre det alene, men i kombination med udluftning igennem vinduer eller ventilator kan du holde temperaturen nede på et udholdeligt niveau. |
|
|
|
Begræns dannelsen af kondens i udestuen. Det kan ikke undgås at der dannes kondens i udestuen. Når udestuens varme luft afkøles imod det kølige glas, fortættes luften og afgiver vand, som sætter sig på ruderne. Rigelig med ventilation kan begrænse dannelsen af kondens. Du kan også begrænse dannelsen af kondensvand ved at lægge en plastik-membran under belægningen, som hindre fugten fra jorden i at trænge op. Dette er specielt vigtigt, hvis du påtænker at lægge trægulv. Få glæde af planterne i udestuen. En udestue med planter skal højst dufte af skovbund og ikke som en sur karklud. Derfor er der nogle simple ting, du skal tage hensyn til, når du planter i udestuen. Sørg for god ventilation i rummet evt. med en ventilator, på den måde holder du også risikoen for skadedyr nede. Fjern visne og døde plantedele inden de begynder at rådne. Undgå samtidig store taste bede og porøse urtepotter, brug i stedet glaserede potter og dæk eventuel fugtig jord med sten eller andet. Vand ikke planterne så tit om vinteren, vent op til 14 dage eller mere. Når jorden holdes tør, tåler de fleste planter bedre kulden. |
| Skærm mod indblik. Du kan skærme udestuen mod nysgerrige blikke ved hjælp af planter, espalier eller gardiner. Men da du jo gerne vil kunne kigge ud, er gardiner ikke altid den bedste løsning. Undgå om aftenen at sætte lys på personer i rummet, men i stedet spot mod planter, bordplade o.l. Halogenpærer er velegnede, også som spot på store afstande. Buske og høje stauder uden for udestuen kan også skærme og kan synes at gå i ét med beplantningen inde i udestuen. Spar energi med solvarmen. Med en udestue har du mulighed for at spare op til 10-20% på varmeregningen, ganske mange penge med tidens energipriser. Det sker på to måder. Dels pga. mindre kuldetab gennem vinduer, døre og vægge, som er dækket af udestuen, dels får man solvarme fra udestuen helt ind i huset, hvis man lader en dør stå åben så tit som muligt fra forår til efterår. |
|




