Årets gang - der er altid noget at lave i drivhuset.

 årets gang

At dyrke grøntsager, blomster o.lign, skal ikke være hårdt arbejde, men også hygge og afslapning.

Stil en eller et par stole og et lille bord ind i drivhuset og nyd solen allerede i det tidlige forår.

Når planterne i drivhuset har vokset sig store, er det vidunderligt at sidde ude i drivhuset blandt dem og nyde de friske dufte de afgiver.

Ren helse for krop og sjæl.

Januar

Stiv børste og brun sæbe kan gøre stor nytte på stammerne af vin og fersken for at fjerne både æg og fuldt udviklede skjoldlus.

Stauder til drivning kan sættes i drivhuset. 

Februar

Det er tid til forårsrengøring af drivhuset. Alger, skidt og skadedyr skal fjernes med en effektiv drivhusrens.

Sprøjt drivhusrensen på med en håndsprøjte eller højtryksrenser. Brug evt. en stiv børste i krogene. Lad drivhusrensen sidde i 10 min. og skyl efter med rent vand.

februar

Marts

Eksotiske planter som fersken og abrikos begynder at blomstre, og det er tiden at bestøve blomsterne. En blød pensel føres fra blomst til blomst.

Der startes så småt med vanding og gødning. Der kan sås radiser og salat. Ønskes egne planter af f.eks. tomat, peber og sommerblomster, skal frøene sås.
 April

Der kan stadig sås grøntsager, og det er tid til at så agruker. Er der jordbær, der blomstrer, skal de bestøves. Sommerblomster sås, og efterhånden som de spirer og gror til, skal de pottes. De skal stå lyst og passes med vanding og gødning.

Vinens blomsterklaser viser sig. Sommerbeskæring består i at knibe alle skudene, så der kun sidder et eller to blade ud for hver frugtklase.

april
Maj

Med et jordtermometer kan man måle jordtemperaturen,  og når den er 18 grader er det tid til at plante agurk- og tomatplanter. Er der plantet tomater sidst i april, vil de skyde mange sideskud, som fjernes. For at opnå god bestøvning rystes tomatplanterne hver dag. Det samme gælder for vinplanten, der ligeledes blomstrer.

God udluftning er vigtigt, da temperaturen nemt kan komme over 30 grader. Automatiske vinduesåbnere er en god løsning. Der kan stadig komme nattefrost, som kan skade planterne, her er en termostatstyret varmer en god ide.

maj
 Juni

Nu hvor drivhuset bugner af planter, er der behov for vand. Automatisk vandingsanlæg er en god mulighed.

Agurkeplanterne udvikler hurtigt de første frugter på hovedstænglen, de høstes når de er ca. 25 cm lange. Det er på sidegrenene, at de lange agurker skal høstes.

Vindruerne er ved at være på størrelse med ærter, og der foretages en udtynding af frugterne, idet halvdelen skal fjernes.



juni
Juli

Det er en fornøjelse at besøge drivhuset, gerne flere gange om dagen, der er en duft af fordighed.

De første tomater kan høstes, sørg for at solen ikke skinner på frugterne, så får de grønskjold. Det kan vær nødvendigt at opsætte skyggegardiner eller smøre drivhuset ind i skyggepasta.

Det er nødvendigt at beskære alle planterne i drivhuset. Hold øje med spindemider, sprøjt med insektsæbe.

juli
 August

Det er rart at høste de forskellige grøntsager i drivhuset, og da planterne stadig gror, er det vigtigt hele tiden at beskære dem. Vær opmærksom på skimmelangreb, så sørg for god udluftning i drivhuset.

Efterhånden som ferskenerne er plukket, klippes de grene af, som har båret frugt. På de nye skud, som fremkommer i løbet af sommeren, kommer blomster og frugter til næste år.


august
 September

Det er vigtigt, at der luftes godt ud, ellers kan der blive meget fugtigt med mange svampesygdomme til følge.

Det er stadig muligt at høste auberginer og peber. Hvis de har lus, så spul med vand.

Der kan sættes blomsterløg i potter, som kan drives tidligt frem i løbet af vinteren.

Er der risiko for nattefrost, er en termostatstyret varmer en god ide.

I drivhuse med polycarbonat høstes der stadig masser af tomater og agurker.

september
 Oktober

Ryd drivhuset for tomat, agurk, melon og andre etårige planter, som forhåbentligt har givet et godt udbytte.

Er der dyrket i plantesække, kan indholdet hældes ud over de bare jordstykker i køkkenhaven og graves ned i forbindelse med efterårsgravningen.
November

Når drivhuset er gjort vinterklart, de sidste planter af agurk, tomat osv. er fjernet og vinen beskæret, kan der indrettes et lille hjørne, hvor der laves et telt af noblefolie, hvor der kan opbevares sarte planter.

Husk at sætte en stolpe op i midten af drivhuset, til at understøtte tagryggen i tilfælde af store snemængder.
 December

Forårsblomstrende løg kan lægges i potter og sættes til drivning, så vil de blomstre tidligt.

Sæt levende lys i drivhuset om aftenen og nyd det hyggelige syn.