Montage af Juliana stålfundament


Det er vigtigt at drivhuset monteres på et stærkt fundament der er forankret godt i jorden.

Det skal være i vater og i vinkel, ellers kan det besværliggøre montagen af drivhuset, specielt isætning af glas eller polycarbonat.

Så gør dig umage med støbningen af fundamentet.

 



 

Til montage af et fundament skal du bruge følgende:

- Rør til nedstøbning (plast eller beton min. 10 cm Ø)
- Vaterpas
- Cement og grus
- Spade eller pælebor
- Målebånd
- Tang
- 10 mm fastnøgle
- Evt. Juliana Start-Mix (Topnøgle)
  Start med at klargøre området, hvor drivhuset skal stå. Det er vigtigt, at det er ryddet og jævnt.

 

Du modtager fundamentet indpakket i klar folie. Kontroller at det ikke er beskadiget.   Fundamentet er mærket med et modelnavn og størrelse. Kontroller at du har fået det rigtige fundament leveret.

 

Kontroller at målene på fundamentet stemmer, inden du samler det og støber det fast.

Målene findes i fundamentets vejledning.
  Saml fundamentet med det medfølgende nedstøbningsjern.

Fundamenter over 9 m2 får monteret yderligere nedstøbningsjern inderst på siderne. Dertil bruges de lange bolte.

 

Placer fundamentet på den plads, hvor drivhuset senere skal stå.   Lav diagonalmål på fundamentet, så det kommer i vinkel. De to diagonalmål skal være ens.

 

Placer en pind ved hvert nedstøbningsjern, så du ved hvor du skal grave/bore, og fjerner derefter fundamentet.   Grav eller bor de huller, hvor fundamentet skal støbes ned. Hullerne skal være min. 80 cm dybe, så fundamentet kommer ned i frostfri dybde.

Når rørene er sat i kommes lidt sand i bunden af rørene. Når man skal nivelere fundamentet ud, kan man løfte lidt op i røret, så sandet kan løbe ud, og røret hæves derfor.

 

Inden du fører nedstøbningsjernene ned i røret bukkes de i enden, så der er bedre hold når det støbes fast.   Vater fundamentet ud og lave diagonalmålene igen, så der er både i vater og vinkel.

Du skal være meget omhyggelig med dette, da det kan besværliggøre montagen af drivhuset, glas og polycarbonat, hvis det ikke er i orden.

 
Kom cement i rørene og lad det hærde et døgns tid.

Lad være med at komme for meget vand i cementblandingen. Jo mindre vand, desto stærkere cement.
  Så er fundamentet færdigt og klar til montage af drivhuset.